Lider du af allergi – så læs lige med her

Jeg har i mange år undret mig over noget. Ikke noget stort… men alligevel irriterende nok til, at det blev ved med at dukke op.

Nogle gange, når jeg fik et glas rødvin, reagerede min krop. Jeg kunne mærke noget i vejrtrækningen – næsten som astma.

Og det mærkelige var…

Det skete ikke hver gang. Så hvad handlede det egentlig om?

Det var ikke fordi, jeg drak meget rødvin.
Men du kender det sikkert – en hyggelig aften med gode venner, god mad og et glas vin… og så sidder man pludselig og mærker kroppen reagere på en måde, der slet ikke passer ind i stemningen.

Det føltes bare… underligt.

Forklaringen kom faktisk lidt tilfældigt.

Jeg var til en sammenkomst, hvor jeg blev tilbudt et glas økologisk hvidvin. Jeg spurgte nysgerrigt ind til, hvorfor den var økologisk.

Og så kom der noget interessant frem.

Den, der havde købt vinen, led af høfeber – og havde tidligere oplevet, at hun reagerede, når hun drak almindelig hvidvin. Men med den økologiske vin… skete der ingenting.

Og lige dér tænkte jeg:

Aha… det her giver mening.

Forklaringen ligger i noget, de fleste af os ikke tænker over.

Sulfitter.

Et tilsætningsstof, som bruges i mange vine – både rødvin og hvidvin – men også i andre produkter.

For nogle mennesker kan sulfitter give reaktioner.
Det kan vise sig som allergi, høfeber-lignende symptomer eller astma.

Og pludselig gav mine egne oplevelser mening.

Jeg fandt senere ud af, at sulfitter ikke kun findes i vin. De kan også være i blandt andet balsamicoeddike og mousserende vine.

Og ofte står det faktisk på etiketten – hvis man lige ved, hvad man skal kigge efter.

Siden da er jeg begyndt at være mere opmærksom.Ikke fanatisk… men bevidst. For det er ikke alt, der passer til alle – og nogle gange reagerer kroppen længe før, vi selv forstår hvorfor.

Så hvis du selv har oplevet noget lignende… måske en reaktion, du ikke helt kan forklare… Så kunne det være værd at kigge på indholdet i det, du drikker og spiser.

Nogle gange ligger forklaringen et sted, man ikke lige havde tænkt.

Pas godt på dig selv 💜

Kærlig hilsen
Tulle Oxen Hyllested