Måske er du den, der altid siger ja.

Den, der hjælper.

Den, der glatter ud, hvis der er dårlig stemning.

Og den, der helst vil have, at alle omkring dig har det godt.

Det lyder jo umiddelbart som nogle rigtig gode egenskaber.

Men hvad sker der, hvis du igen og igen sørger for alle andre – og glemmer dig selv?

Så kan det at være sød, hjælpsom og omsorgsfuld langsomt udvikle sig til et mønster, hvor dine egne behov altid kommer sidst.

Kan du genkende dig selv?

Måske oplever du, at:

– du har svært ved at sige nej
– du siger ja, selvom du egentlig har lyst til at sige nej
– du føler dig ansvarlig for, hvordan andre mennesker har det
– du undskylder, selvom du ikke nødvendigvis har gjort noget forkert
– du bliver utilpas, hvis nogen er vrede eller skuffede over dig
– du går langt for at undgå konflikter
– du tilpasser dig det, du tror, andre forventer af dig
– du har brug for andres ros eller anerkendelse for at føle dig godt tilpas
– du skjuler det, hvis nogen har såret dig
– du ofte føler, at der er alt for meget, du skal nå og gøre for andre

Kan du genkende flere af dem, kan det være værd at overveje, om du er kommet til at please lidt for meget.

Men hvorfor bliver man en pleaser?

Pleaser-adfærd handler ikke nødvendigvis om, at man bevidst har besluttet sig for altid at sætte andre først.

Ofte er det et mønster, der er blevet skabt gennem livet.

Måske lærte du tidligt, at der blev mere ro, hvis du tilpassede dig.

Måske oplevede du, at du fik anerkendelse, når du var sød, dygtig eller hjælpsom.

Eller måske lærte du, at konflikter var ubehagelige og helst skulle undgås.

Langsomt kan man komme til at forbinde det at være accepteret og vellidt med at gøre andre tilfredse.

Og når man har gjort det længe nok, tænker man måske slet ikke over det længere.

Det bliver bare den måde, man er på.

Problemet er ikke, at du er hjælpsom

Der er selvfølgelig ikke noget forkert i at gøre noget for andre.

Tværtimod.

Problemet opstår, når du ikke længere mærker efter, hvad du selv vil, før du siger ja.

Når et nej giver dårlig samvittighed.

Når andres skuffelse føles som dit ansvar.

Eller når du bruger så meget energi på at undgå konflikter og gøre andre tilfredse, at der næsten ikke er noget tilbage til dig selv.

Så er hjælpsomheden begyndt at koste dig noget.

Hvad vil der ske, hvis du siger nej?

Prøv at lægge mærke til, hvad der sker i dig næste gang, nogen beder dig om noget.

Inden du svarer ja, så vent et øjeblik.

Spørg dig selv:

Har jeg faktisk lyst til det her?

Hvis svaret er nej, hvad er det så, der gør det svært at sige det?

Er du bange for at skuffe?

For at virke egoistisk?

For at den anden bliver vred?

Eller for, hvad personen bagefter vil tænke om dig?

Det er ofte lige dér, du finder noget af forklaringen på dit pleaser-mønster.

Du må gerne sige nej

Et nej betyder ikke, at du er et dårligt menneske.

Det betyder heller ikke, at du er ligeglad med andre.

Det betyder bare, at dine behov også må fylde.

Start eventuelt med de små ting.

Du behøver ikke forklare eller forsvare alle dine nej’er.

Nogle gange er:

“Nej tak, det passer mig ikke denne gang.”

faktisk nok.

Og ja – det kan føles uvant i begyndelsen.

Men hver gang du stopper op og mærker efter, før du automatisk siger ja, begynder du langsomt at ændre mønstret.

Hvem skal du egentlig gøre tilfreds?

Det er dejligt at være et menneske, der gerne vil andre det godt.

Det skal du ikke nødvendigvis lave om på.

Men der skal være en balance.

For hvis du bruger hele dit liv på at sørge for, at alle andre er tilfredse med dig, kan du ende med at miste kontakten til det menneske, du også skal leve sammen med hver eneste dag:

dig selv.

Så måske er spørgsmålet ikke, om du skal holde op med at gøre noget for andre.

Måske er spørgsmålet:

Hvornår begyndte du at tro, at alle andre skulle komme før dig?

Få hjælp til mere mental ro

Vil du gerne have mere ro i tankerne, kan du tilmelde dig Mental Ro Online Klub – gratis.

Her får du gratis adgang til 10 hypnose- og lydfiler, som du kan bruge, så længe du er medlem. De er skabt til at hjælpe krop og sind med at falde mere til ro og give dig små pauser i hverdagen.