Man behøver ikke altid finde stilheden langt væk fra hverdagen.
Nogle gange kan den faktisk opstå lige midt i larmen.
Det oplevede jeg for nogle år siden på en rejse til Chicago.
Et anderledes hotel midt i byen
Jeg boede på et hotel midt i Chicago. Men det var ikke et helt almindeligt hotel – det var et meditationshotel.
Og selvom storbyen summede lige udenfor, var der en helt anden ro, når man trådte indenfor.
På værelset var der meget brede vindueskarme med puder, som man kunne ligge eller sidde i.
Over dem hang der krystaller, som fangede lyset, og hele indretningen inviterede nærmest til, at man satte tempoet ned.
Mit lille frikvarter i vinduet
Jeg lagde mig flere gange i vindueskarmen og mediterede, mens jeg kiggede ud over byen.
Der var liv overalt – biler, mennesker, busser, lyskryds der skiftede, og både der sejlede forbi på kanalen.
Alt var i bevægelse, og der skete noget hele tiden. Men jeg var stille.
Det var en helt særlig fornemmelse. Jeg skulle ikke nå noget, ikke tage stilling til noget og ikke reagere på alt det, jeg så. Jeg kunne bare ligge dér og betragte livet udenfor.
Ro midt i alt det, der bevæger sig
Efter lidt tid kunne jeg mærke, hvordan jeg faldt mere og mere til ro.
Ikke fordi byen blev stille.
Det gjorde den bestemt ikke.
Men fordi jeg blev stille.
Og det fik mig til at tænke over noget.
Vi forestiller os ofte, at vi skal væk fra støj og mennesker for at finde ro.
Ud i naturen.
Et stille sted.
Et sted, hvor intet forstyrrer os.
Men måske behøver det ikke altid være sådan.
Nogle gange kan roen også findes midt i alt det, der larmer og bevæger sig – hvis vi et øjeblik træder lidt tilbage og bare betragter det.
Prøv det selv
Du behøver selvfølgelig ikke rejse til Chicago eller bo på et meditationshotel for at prøve det.
Næste gang du sidder et sted, hvor der er liv omkring dig, kan du prøve at gøre noget helt enkelt. Måske på en café, på en bænk, ved et vindue eller et andet sted, hvor du kan sidde uforstyrret et øjeblik.
Lad telefonen ligge. Lad være med at skulle noget. Bare kig. Se mennesker komme og gå, læg mærke til bevægelserne omkring dig og hør lydene uden nødvendigvis at gøre noget ved dem.
Du behøver ikke gøre det perfekt. Du behøver faktisk ikke gøre ret meget.
Bare vær der.
Måske opdager du, ligesom jeg gjorde i vindueskarmen i Chicago, at stilheden ikke altid behøver være omkring dig.
Nogle gange er det nok, at den opstår i dig.
Kærlig hilsen