Meditativt frikvarter midt i en storby

Du har sikkert hørt det før – det er sundt for krop og sjæl at meditere.

Jo mere du øver dig og finder den metode, der føles rigtig for dig, jo nemmere er det. Jo mere meditation – jo mere indre ro og balance får du i krop og sind.

Alligevel bliver det ofte ikke til noget. Hverdagen tager over, og vi kommer nemt til at bruge tiden på alt muligt andet end os selv. Det er sjældent, fordi vi ikke vil – men mere fordi vi glemmer det i farten.

Og så siger vi til os selv, at når vi får ferie, så skal vi nok få det gjort. Der får vi jo tiden og roen til det.

Men gør vi egentlig det?

For nogle år siden var jeg i Chicago, hvor jeg boede på et hotel midt i byen. Det var dog ikke et helt almindeligt hotel – det var et meditationshotel, og det kunne man mærke med det samme, man trådte ind. Stemningen var rolig på en anden måde, selvom det lå midt i en storby.

På værelset var der brede vindueskarme, som man kunne ligge i. Ikke bare for at kigge ud, men for at være i. Over dem hang der krystaller, som fangede lyset og gav rummet en stille og næsten lidt særlig energi.

Jeg lagde mig flere gange i en af vindueskarmene og mediterede, mens jeg kiggede ud over byen. Der var liv over det hele – biler, mennesker, busser, lyskryds der skiftede, og både der sejlede forbi på kanalen.

Alt var i bevægelse, og der skete noget hele tiden.

Men jeg var stille.

Og det var som om, jeg oplevede det hele på en anden måde, end hvis jeg selv havde været en del af det. Jeg skulle ikke nå noget, ikke tage stilling til noget og ikke reagere på det, jeg så. Jeg sad bare og betragtede det hele.

Efter lidt tid kunne jeg mærke, hvordan roen kom helt af sig selv. Ikke fordi jeg gjorde noget særligt – men fordi jeg gav mig selv lov til bare at være.

Det overraskede mig faktisk, hvor stor en forskel det gjorde.

For vi tror ofte, at ro skal findes i stilhed – væk fra mennesker og støj. Men nogle gange kan roen opstå midt i det, der larmer allermest, hvis bare vi træder et skridt tilbage og ikke bliver en del af det.

Hvis du en dag sidder et sted i en by – måske på en café, i bilen eller ved et vindue – og bare kan kigge uden at tænke så meget over det, så prøv det.

Du behøver ikke gøre det perfekt.

Bare sid og kig.

Det kan være nok til, at noget i dig falder til ro.