Eksamensangst
Jeg gik hos Tulle på grund af eksamensan
Maria Mølholm
Kun positivt
Har altid kun fået noget positivt
Helle Stjerne
Tulle hjalp mit til at se mere positivt på livet
Jeg var så langt væk fra min livsglæde, men hypnosen hjalp mig til at se mere positivt på livet.Tulle tager altid udgangs punkt i hvor er jeg lige nu og hvad mit behov er, hvor kan hun hjælpe mig bedst….
Kvinde fra Nordsjælland
Hjælp til min hund og min egen personlige udvikling
Tulle hjalp mig med at få min hund mere rolig og hjalp mig videre i min personlige udvikling.Hun er utrolig dygtig og det er en meget spændende måde at arbejde med sig selv på.
Kvinde fra Sydsjælland
Tulle hjalp mit til at se mere positivt på livet
Jeg var så langt væk fra min livsglæde, men hypnosen hjalp mig til at se mere positivt på livet.Tulle tager altid udgangs punkt i hvor er jeg lige nu og hvad mit behov er, hvor kan hun hjælpe mig bedst….
Kvinde fra Nordsjælland
She is amazing ![]()
Jeg får altid sådan en dejlig ro indeni, af at tale med Tulle og er der noget jeg har brug for, så er det at geare ned.
Heidi Rasmussen
Min muskelsvinds-lidelse fylder mindre
Lissie Kirk
Hjerte opererede får ofte angst efter operationen
Jeg kontaktede Tulle som ville hjælpe mig af med angsten, via Hypnose. Efter to behandlinger har jeg fået mit dejlige liv tilbage. Og livet er igen blevet herligt.
Ole Hejl
Altid dejligt at komme hos Tulle
Altid dejligt at komme hos Tulle. Får så god energi og bliver så afbalanceret![]()
Kan på det varmeste anbefale et besøg her.
Charlotte Rosenlund
Det er så et fantastisk sted at komme.
Tulle har hjulpet mig med meget ![]()
Mette Klarskov Due
Vil du læse flere personlige historier?
Klik på overskrifterne herunder for at læse mere.
Jeg vil på det varmeste anbefale Tulle til alle der ønsker det bedste for dem selv.
Jeg vil på det varmeste anbefale Tulle til alle der ønsker det bedste for dem selv.
Inden jeg kom første gang hos Tulle, havde jeg været igennem meget andet terapi.
Kognitiv adfærdsterapi, trauma-release workshops, masser af meditation, manuvision, og jeg havde læst adskillige bøger om at lære at styre mine tanker, eller at blive ven med dem.
Alle de forskellige ting hjalp mig, men det blev aldrig helt godt. Jeg spurgte min vens mor, som er professor i psykologi, til råds.
Hun pegede på at hypnoterapi kunne være et stærkt middel. Jeg var skeptisk, men jeg tænkte at det ikke kunne skade.
Mit problem var, at jeg fik grimme tanker og billeder i hovedet, om at min kæreste var mig utro med andre mænd – meget grafisk endda.
Hun har altid været enormt trofast, så jeg ved at det kommer fra min egen usikkerhed.
Tankerne kunne komme når som helst, og jeg har fået ødelagt adskillige ture i biografen, til koncert, i venners lag osv., fordi tankerne kom ind og hærgede.
Jeg besøgte Tulle, og allerede efter én enkelt gang havde jeg det meget bedre, og efter 2 gange forsvandt tankerne helt.
Det var så vild en oplevelse, og så permanent og udviklende for mig som person, at jeg finder mig selv i hendes behandling igen – men denne gang føler jeg ikke at jeg bliver healet for noget.
Nu er jeg kommet til et stadie hvor jeg besøger Tulle for at gøre mit liv endnu federe end det er i forvejen.
Om behandlingen: Tulle og jeg plejer at snakke i 45 minutter, efterfulgt af 45 minutters hypnose, som skræddersyes efter hvad vi har snakket om.
I samtalen er Tulle meget direkte – hun er sindssygt god til at skære igennem alt det pladder vores hjerner og følelser stiller op omkring et problem, så jeg bedre kan komme til nye forståelser.
Og hypnosen er det mest behagelige i hele verden.
Det er som at drømme i vågen tilstand. Kombinationen af samtale og hypnose er meget effektiv, og jeg vil på det varmeste anbefale Tulle til alle der ønsker det bedste for dem selv. “
Dennis
Jeg pådrog mig, en psykisk overbelastning.
Jeg pådrog mig, en psykisk overbelastning.
For to måneder siden, pådrog jeg mig, en psykisk overbelastning.
Ja, Stress kan man også få som pensionist.
Jeg havde selv tilbudt, at passe mit yngste barnebarn på to år, i 7 dage fra kl. 09 til kl. 18. Familien stod midt i en flytning og den lille solstråle, skulle skifte vuggestue.
Jeg viste godt, at det var lidt af en opgave.
Jeg har et handicap i ryggen, som medfører, at jeg går med rollator.
“Sommer pasningen” gik heldigvis godt og det var også hyggeligt.
Den sidste aften, efter den lille var blevet hentet, følte jeg mig syg. Jeg rystede helt vildt i hele kroppen og frøs, skønt det var midt i hedebølgen. Jeg blev ret urolig, navnlig da jeg bor alene.
Jeg gik ret udbrændt i seng. Om morgenen var det helt galt.
Jeg rystede så meget, at jeg ikke turde gå på mine ben. Jeg blev liggende i min seng. Der gik panik angst i mig. Jeg kunne ikke styre min krop og hvem skulle hjælpe mig?
Jeg fik fat i min veninde, som flyttede ind hos mig.
Jeg kontaktede Tulle, som ville komme hjem til mig, næste dag.
Helt fantastisk, med så kort varsel.
Efter en samtale modtog jeg hypnose. Alt var kaos i min hjerne og Tulles behandling gav en skøn ro.
Jeg var stadig angst, for at gå. Nok skuffet over, at angsten ikke forsvandt helt.
Tulle forklarede, at hypnose er nogle dage, om at trænge helt ind. Jeg havde en godt opbygget traume, med angst for fald og flere rygsmerter.
Efter en uge, kunne jeg gå indendørs. Jeg kunne klare mig selv der og min veninde flyttede hjem igen.
Tulle kom hjem til mig, for at give endnu en behandling. Først havde vi en samtale. Jeg skulle bearbejde og erkende mine begrænsninger, som bedstemor. Barnets forældre, skulle ikke presse mig. Jeg skulle lære, at sige fra selv.
Derefter modtog jeg endnu en skøn hypnose.
Derudover, lærte Tulle mig grundlæggende EFT (Tankefeltterapi).
Jeg kendte ikke til dette. Tankefeltterapi er selvbehandling. Det hjælper mig, efter Tulles anvisning. Jeg lytter også til Tulle’s hypnosefiler hver morgen. Tulles rolige stemme er fantastisk.
Dyb respekt og tak til Tulle, for den behandling, jeg har modtaget.
Bedstemor Lene
Vi har fået et gladere barn, der har fået overskud i sin hverdag.
Vi har fået et gladere barn, der har fået overskud i sin hverdag.
Han har fået troen tilbage på, at hans liv kan blive anderledes, at der findes hjælp til ham.
Her i hjemmet oplever vi, at han ikke så tit er i helt sort humør. Han har mere overskud til hverdagen – til at være sammen med os. Han er også blevet bedre til at strukturere sine opgaver (lektier, pligter, tid med kammerater)
Han oplever at have mere energi i hverdagen. Han er ikke så trist og ked af det, som tidligere. Har overskud til at være sammen med sine venner efter skoletid.
Tidligere orkede han ikke socialt samvær efter skole, havde ofte fravær fra skole, da han ikke kunne overkomme at gå i skole.
Familie og venner ser ham som mindre “lukket” i sit ansigt/øjne. Udstråler ro, overskud og glæde.
Ved de 5 behandlinger har Tulle oparbejdet en tillid hos vores søn, som har givet ham håbet tilbage om ikke at skulle have så megen uro og smerte i sit liv.
Efter hver eneste behandling har han oset af selvtillid, lykke og taknemlighed for at få denne ro i sit sind. Han er afslappet og tilfreds, når han har været hos Tulle.
Denne positive udvikling tror og håber vi kan fortsætte ved flere behandlinger hos Tulle.
Vores søn har haft angst i mange år, og har været gennem diverse udredninger og samtaler hos forskellige professionelle, men han har aldrig oplevet at blive mødt på en så oprigtig og varm måde, som hos Tulle.
Efter første møde sagde han, “jeg kan mærke at HUN vil gerne hjælpe mig”.
Helt afgørende oplevelse, når man skal arbejde med sig selv, og når ens angst altid vil forsøge, at skjule sig, når man er sammen med fremmede.
Hos Tulle er der ingen pres eller bedrevidende attitude, kun ro og anerkendelse. Han oplever meget mindre rod i hovedet.
Eks. ved pludselige, ikke planlagte opgaver i skolen får han ikke uro og ubehag mere. Kan også stille sig op foran sin klasse og fremlægge små opgaver.
Når han mærker angsten komme nu, oplever han, at den forsvinder hurtigere, og at han ikke er helt så udmattet bagefter.
Nattesøvnen er også blevet bedre, vågner ikke om natten mere, og falder hurtigere i søvn. Lytter gerne til Tulles lydfil hver aften inden sengetid.
Tidligere havde han hovedpine 4-5 gange om ugen, nogle gange flere gange i løbet af et døgn, og fik smertestillende.
Efter forløbet med hypnose har han ikke haft hovedpine. Mere overskud i hverdagen, bla. til at være social efter skoletid.
Helt fantastisk at opleve Tulles arbejde. Det er ikke kun vores søn, der har fået håbet tilbage.
Behandlingerne hos Tulle har givet os håbet tilbage, om at der er et bedre liv til vores søn, at det er muligt at finde hjælp til ham.
Af hensyn til barnet, ønsker mor at være anonym
50 års tankemønster væk efter én gang hypnoterapi hos Tulle!
50 års tankemønster væk efter én gang hypnoterapi hos Tulle!
Som 13 årig var jeg udsat for seksuelle overgreb. Dette bevirkede bl.a., at jeg fik det tankemønster, at kærtegn = at jeg skulle give/have sex.
Hele mit liv har jeg tiltrukket mænd, hvor mit tankemønster passede.
Var sandheden. Indtil 2010 hvor jeg mødte min nuværende kæreste.
Aldrig før har jeg oplevet en sådan ubetinget kærlighed. Han er omsorgsfuld og kærlig.
Kærtegner med HVER dag – også om natten. Hos ham er kærtegn IKKE LIG MED SEX!
Det har været meget frustrerende for mig at have mit gamle tankemønster. Men jeg skulle jo først erkende mit ”problem”, før jeg kunne gøre noget ved det.
I november 2013 fik jeg én hypnoterapi af Tulle Hyllested. Dette forandrede mit liv MEGET.
- Min frustration er væk, og jeg kan nu 100% nyde min kærestes kærtegn.
- Jeg har fået en ubeskrivelig dejlig indre ro.
- Jeg sover bedre om natten.
- Mine toiletbesøg er ikke mere en pine. Nu har jeg givet slip på noget gammelt, som jeg ikke mere har brug for.
Jeg er SÅ taknemmelig over mit nye liv. Taknemmelig over at havet givet slip på et 50 år gammelt tankemønster.
Hvis ”nye” uhensigtsmæssige tankemønstre dukker op, er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skal gøre.
Nemlig: Kontakte Tulle Hyllested hos Mental Sund
TAK til Tulle – og tak til mig selv.
E. Søndergaard
Sukkertrang og helbred
Sukkertrang og helbred
Tak for et fantastisk forløb. Jeg er meget benovet over hvor langt hypnose har kunnet bringe mig.
Jeg har i den seneste uge oplevet at min sukkertrang er helt forsvundet, og at jeg rent faktisk nu, er i stand til at have et naturligt forhold til sukker. Jeg behøver det ikke længere som trøst.
Oveni det har jeg også sat mængden af medicin ned til det halve.
Jeg er igen nødt til at holde øje med mit blodsukker, men kun positivt, fordi jeg simpelthen ikke behøver den samme mængde medicin.
Så det er kun for at tjekke om jeg overhovedet behøver at tage min medicin.
Jeg forventer at behovet for medicin vil falde i takt med mit vægttab.
Det får også den betydning, at jeg nu vil være i stand til at nå mit mål omkring mit vægttab, og det sker nærmest af sig selv.
I øjeblikket er jeg ikke på kur, men har alligevel siden fredag (i dag tirsdag) tabt omkring et halvt kilo, bare som en foræring.
Skønt.
Jeg vil gå glad og fri ud i livet og nå mine mål, med et overskud jeg ikke har haft længe.
TAK
Randi
Eksamensangst er væk
En oplevelse, som har været med til at ændre mit liv
For omkring 2 år siden var mit liv meget anderledes end det er i dag.
Når jeg skulle til eksamen var jeg meget angst, havde meget svært ved at kunne koncentrere mig og ikke mindst, gik den berømte “klap” altid ned til eksamen. Dette skete uanset om jeg havde forberedt mig på alle tænkelige måder.
Jeg prøvede forskellige ting, men intet virkede rigtigt indtil jeg en dag, hvor jeg hørte om, at man kunne prøve hypnose.
Efter en række sessioner, kunne jeg rent faktisk mærke, at det var med til, at gøre mig mere sikker på mig selv og at jeg nok skulle kunne klare en eksamen.
At være i hypnose er en meget behagelig følelse, man kommer ind i en verden, hvor alt flyder sammen og man bliver afslappet på en måde, man aldrig har været før
Under hypnosen bliver der sagt en masse til en og ikke mindst til ens underbevidsthed. Man kan huske noget, men der er også meget, som man ikke kan huske. Dog er jeg sikker på at ens underbevidsthed vil huske hvert et ord.
Det, at blive hypnotiseret mod sin eksamensangst og mod det – ikke at føle sig sikker i lign. situationer, har virkelig ændret mit liv.
Når jeg skal til eksamen, føler jeg en selvsikkerhed som jeg aldrig har følt før.
Jeg kan huske alt, hvad der sker til de eksamener jeg har været til, efterfølgende og den berømte “klap” er forsvundet.
Jeg føler mig også i dag mere sikker i det jeg laver. Jeg har oplevet, at når jeg skal stå foran andre og fortælle om noget, er den ubehagelige følelse blevet til en behagelig følelse.
Jeg er sikker i min sag, og føler at jeg kan klare alt. Før jeg fik hypnose, lå jeg altid i den nedre ende af karakter skalaen og kæmpede for, overhovedet at bestå. Efter behandlingerne ligger jeg nu i den høje ende af karakter skalaen.
Hypnose er virkelig noget, som jeg varmt kan anbefale, hvis man lider af eksamensangst eller lign. Bare efter få behandlinger, kan man mærke at man er forandret og det er med til at ændre ens liv positivt.
Benjamin Nielsen
Vil godt dele min oplevelse hos Tulle
Vil godt dele min oplevelse hos Tulle
Har igennem mange år levet i, som de fleste vil sige, et normalt ægteskab, men jeg har som tiden gik selv følt, at jeg har været i fængsel.
Har over en længere årrække oftere og oftere haft samtalen op om, at vi skulle flytte fra hinanden.Der blev hugget lidt af hinanden og i den sidste ende har jeg bedt om forladelse selvom jeg ønskede noget andet.
Jeg har nok haft en million af undskyldninger for ikke at tage det sidste skridt, nemlig skilsmisse.
Nogle af mine undskyldninger var bl.a. børnene (det er voksne børn som ikke bor hjemme længere!), hvad siger familie og venner, kan jeg leve alene, tanken om at skulle være ensom, hvad med økonomien.
Har virkelig arbejdet med mig selv og syntes også at jeg var kommet rigtig langt. Har faktisk ikke været tættere på at se skilsmisse var den rigtige løsning, at få friheden. Alle mine undskyldninger fyldte ikke så meget mere, men der var stadig en sten som jeg ikke kunne flytte selv, derfor kontaktede jeg Tulle.
En tur igennem Tulles maskine med coach og hypnose har virket sådan på mig, at jeg blev 100 % afklaret i min beslutning, ingen barriere af dem som giver mave onde. Bruger ikke energi på at tænke på hvad alle andre siger og tænker. Føler at jeg lever i nuet og gør de ting som jeg har lyst til, kort sagt er jeg i gang med at tilgodese mine behov. Jeg har det så fantastisk, som jeg ikke har haft meget meget længe. Det er simpelthen så skønt.
Hvad Tulle har gjort er jeg ikke helt klar over, men hun har formået udfra coach samtalen og hypnosen, at få sat nogle vigtige ting på plads og det virker.
Har det fantastisk godt med mig selv, ingen besvær med at vælge det som jeg vil/ønsker. Bruger ikke længere en masse energi på den barriere som at tage hensyn til hvad alle andre mon tænker
Jeg vil på det varmeste anbefale Tulle til at hjælpe dig med at komme videre i dit liv, hvis du har behov for et skub. En lille barriere som bare fylder og gør at du ikke kan komme videre, så er Tulle den rette til at få dig i ind på sporet på den vej du selv ønsker at gå.
En rigtig glad mand
Niels
Tulle hjalp mig ud af mit mareridt
Tulle hjalp mig ud af mit mareridt
Ingen ord kan beskrive hvor glad jeg er, for alt det som er hændt mig efter at jeg fik hjælp af Tulle …
Lys for enden af tunnelen – sådan ser jeg Tulle
Lys for enden af tunnelen – sådan ser jeg Tulle
Jeg har kontaktet Tulle for at få løst både problemer og for at få hjælp til selvudvikling.
Hendes ro er smittende og jeg føler mig beroliget bare ved at træde ind over dørtærsklen.
Jeg ved bare at når tingene føles uoverskuelige – hjælper det at komme til hende og få et andet perspektiv på tilværelsen.
Jeg har fået hypnose, healing både med og uden krystaller samt clairvoyance.
Jeg er aldrig gået hjem skuffet men har fået en masse med hjem, ikke mindst troen på at tingene nok skal løse sig.
Tulle evner at rumme ethvert problem jeg kommer med og guide mig til at finde en løsning.
Hun sætter aldrig spørgsmålstegn ved om det er relevant og tager mig seriøs på en tryg og rolig måde.
Jeg har så meget tro på hende at jeg har overgivet mit barn til hende, i blind tro på at hun kunne hjælpe hende med at åbne sig.
Det er tit svært når jeg er så tæt på at få mit barn til at åben sig , idet hun jo er alt for hensynsfuld og loyal.
Tulle giver hende en rum hvor hun kan værne om sig selv.
Ligeledes er hun mit først valg når jeg har en fysisk skavank, både med massage og healing.Tulle har helbredt enhver fysisk skade og spænding jeg er kommet med.
Det eneste jeg altid fortryder er, at en time forsvinder alt for hurtigt og jeg ville ønske at f.eks. massagen ville forsætte i det uendelige.
Jeg har ligeledes haft den fornøjelse at være på hendes kurser og det har virkelig været øjenåbner for mig. Lige fra meditationsaftner til clairvoyante heldags kurser – total uforudsigelige og forskellige hver gang. Igen dage der forsvinder alt for hurtigt i hendes selskab og balance.
Jeg anbefaler Tulle til alle der gider at høre på mig.
Birgitte Wesenberg Klaproth
Min datter har fået mere end 2 timers ro om ugen
Min datter har fået mere end 2 timers ro om ugen
Jeg har observeret at Natascha har fået større tiltro til sine egne evner.
Hun kunne faktisk mærke det, at hendes jeg sagde, at hun skulle bare gøre tingene. Hun er også mere ”kan selv”.
Min datter har fået mere end 2 timers ro om ugen.
Hun kunne godt lide forløbet ”Mental ro” og nød, at det kunne være på hendes præmisser, genkendeligt. Hun trak sig ikke på forhånd. En af gangene kunne hun ikke ”være i sig selv”, det var ærgerligt, men også ok.
Behandling, med respekt for mit barn, og en sjælden indsigt i, hvad mit barn kæmper med. Mit barn kunne godt lide behandlingerne, og udviste stor tillid til Tulle.
Mvh
Randi Cederquist
Jeg kom af med min flyskræk
Jeg kom af med min flyskræk
Endda to timer fra København til Rom har altid været et problem for mig.
Så da min søn ringede for at sige, at han skulle giftes i Buenos Aires, tænkte jeg, at jeg aldrig ville kunne være hos ham på den store dag.
Jeg var virkelig ulykkelig og besluttede mig for at gøre noget ved det.
Jeg var heldig, da jeg hørte om at hypnose kunne hjælpe mig til at komme af med min flyskræk.
Jeg var heldig at jeg mødte Tulle, som hjalp mig af med min flyskræk – så min drøm om at kunne deltage i min søns bryllup, kunne gå i opfyldelse.
Jeg er lige kommet hjem fra Buenos Aires, det var en lang tur – men jeg har været glad og stolt af at sidde ved siden af min søn på den fantastiske og uforglemmelige dag.
Tak for hjælpen
Grazia
Min historie om Mental vægttab
Min historie om Mental vægttab
Jeg er en stor pige, og fyldt de 50 år. Kiloene har stille og roligt sat sig, og det var blevet alt for meget.
Hvor meget – Ja – når man er så stor, så er man ikke særlig interesseret i at se tallene, sort på hvidt, på en vægt, det er jo også en måde at fornægte vægten på – altså stikke hovedet i busken.
Jeg har gennem tiden prøvet adskillige kure, de har godt nok hjulpet, men krævede at man forsagede så meget (følte jeg), så at blive ved med at overholde dem var svært.
Resultatet blev da også hver gang, at jeg tog det hele på igen, plus lidt til i renter.
Men så mødte jeg Tulle, og blev inspireret til at prøve Mentalt Vægttab modellen.
Godt nok var det lige før jul, og jeg var da også inde på, om det ikke kunne vente til efter jul og nytår, men blev konfronteret med, et: hvorfor vente?
Jeg måtte jo erkende, at det blev i hvert fald ikke lettere af at vente længere.
Så jeg gik i gang.
Mødtes med Tulle og fik sat en masse ting på plads. Jeg har fået øjnene op for, hvorfor har jeg det, som jeg har det med vægten, eller skal jeg sige, hvorfor havde jeg det sådan.
For gennem Mentalt vægttab og hypnose er min indstilling til det at tabe sig, blevet en anden.
Jeg er blevet boostet, så jeg nu, uden at føle det er en forsagelse, spiser anderledes, der er gået sport i det.
Jeg spiser ikke kun salat , men tænker over, hvad jeg spiser, hvor meget jeg spiser, og jeg nyder maden, smager på den og spiser langsomt.
Før spiste jeg en masse søde sager og drak næsten cola hver dag, godt nok sukkerfrit, mente det var et behov. Det var det nok også, men det har jeg kunne lægge på hylden, og tænk, det hiver ikke en gang i mig, når jeg går forbi hylderne med slik i supermarkedet.
Jeg drikker en masse vand – også når vi er ude og spise i byen, ikke fordi jeg har forbudt mig selv at drikke andet, men jeg har ikke lyst, andre omkring mig kan sagtens drikke andet, uden at det betyder noget for mig.
Mit mål er at tabe 45 kg !!! med 1 kg om ugen. Og det fungerer – jeg har endda tabt mig mere end 1 kg om ugen. Jeg kan samtidig tilføje, at min energi er blevet større og mit selvværd er steget.
Jeg føler jeg kan klare hele verden, også selv om jeg godt ved der er lang vej endnu, men det er ikke afskrækkende. For øvrigt har jeg fået en vægt, og hvem står og vejer sig jævnligt. Det gør jeg J
Mine værdier i livet er ændret og en lille sidegevinst efter 50 års neglebidning er, at jeg nu fået lange negle.
Jeg kan kun anbefale Tulles koncept Mentalt vægttab.
Mange glade hilsner
Lena
Mærkeligt og til eftertanke
Mærkeligt og til eftertanke
Jeg behøvede ikke at skamme mig og gemme mig
Jeg behøvede ikke at skamme mig og gemme mig
Hvordan man rejser sig efter en depression
Hvordan man rejser sig efter en depression
Der er lige så mange måder at gøre det på som der er mennesker, men for mig var besøgene hos Tulle min redning.
Den første gang jeg kom op til Tulle havde jeg det rigtig dårligt. Hvordan jeg fik taget mig sammen til at komme af sted kan jeg overhovedet ikke huske, men følelsen bagefter kan jeg meget tydeligt genkalde mig.
Vi startede med en snak, en snak der ikke gik så meget på hvorfor jeg var havnet der hvor jeg var, men mere hvor jeg gerne ville hen, hvordan jeg gerne ville føle og tænke og bare allerhelst mærke at jeg levede igen.
Derefter gik vi til hypnosen. Hypnosen var en fantastisk oplevelse, og slet ikke “mystisk” som jeg havde regnet med. Jeg har ingen fornemmelse af tid, men jeg var ved ”bevidsthed” hele vejen igennem.
Da jeg gik fra Tulle den dag var det med smil på læben for første gang i meget lang tid. Smilet holdt præcis længe nok til at jeg kunne mærke det lille håb inden i der gav mig kræfter til endnu en dag.
Følelsen blev endnu tydeligere efter min næste hypnose, og for hver gang kunne jeg holde mig længere og længere tid ude af det store sorte hul jeg ellers befandt mig i.
Med hypnosens hjælp fik jeg ro, overskud, kampgejst og kræfter til at arbejde mig ud af depressionen, og finde frem til den reelle årsag til depressionen.
Helt kort fortalt, er jeg af den overbevisning at Tulles hjælp, både alle de dejlige og ærlige samtaler vi har haft samt hendes trygge hypnose sessioner, gav mig lysten til livet tilbage, og meget vigtigt, også gav mig styrken til at gøre livet til MIT liv på godt og ondt.
Kvinde fra Nordsjælland
Sengevædning
Sengevædning
Jeg kontaktede Tulle og spurgte hende om hun kunne hjælpe min 8 årige søn.
Min søn er sengevæder og har altid været det. Han har sovet med ble, men nogle nætter har det været, så slemt, at han har tisset igennem bleen.
Der var ikke noget system i hans tisseri. Vi har prøvet at tage ham op og tisse om aftnen og sågar haft uret til at ringe om natten, så han kunne komme på toilettet, det hjalp ikke.
Det afhang heller ikke af hvor meget han drak i løbet af dagen og aftnen.
Jeg havde snakket med lægen om det, men han blev ved med at sige: ”Lad os nu se tiden an”.
Tulle ville gerne prøve at hjælpe Mikkel gennem hypnose, hvis han selv havde lyst til det.
Jeg snakkede med Mikkel om hvad hypnose var og om hvordan man kunne hjælpe børn og voksne med hypnose.
Mikkel ville meget gerne prøve, for han var også træt af at tisse i sengen.
Vi tog op til Tulle, som forklarede Mikkel om et magiske center i hjernen, hvor man kunne ændre nogle ting til det bedre.
Mikkel fik i hypnosen ”Lavet” og ”Tændt” for ”Nat tisse knappen”.
Mikkel fik en behandling mere.
Det har virkelig betydet meget for os og ikke mindst Mikkel, som siger glad hver morgen, når jeg vækker ham: ”Mor jeg har slet ikke tisset i sengen i nat”.
Stine
Angst for heste og lidt mere
Angst for heste og lidt mere
I det halvkedelige efterår 2007 befandt jeg mig et sted i Nordsjælland.
Jeg havde solgt min bil og insistere på at cykle til arbejde. Jeg boede i Birkerød og dem der bor omkring Høveltevej ved, at der for cyklister kun er tildelt et område på størrelse med en regnorm. Jeg fik flere langefingere end glade vink i den tid. Ikke fordi jeg er en særligt bredrøvet eller umulig cyklist – jeg hørte bare ikke til i den morgentrafik.
Der var flere faktorer der gjorde min eksistens til en gang røvsyg steeplechase. Stikord i form af kæresteproblemer, en viiildt negativ kollega der forpestede min ellers så glade sjæl og hjemve, fordi jeg er ærkefynbo.
I den tid rendte jeg ind i Tulle Hyllested. Vi mødte hinanden, ved et tilfælde, igennem hesteinteresse og på trods af hendes gennemskuende og kærlige blik følte jeg mig tryg i hendes selskab. Normalt kunne det sikkert skræmme folk med sorte gemmer i skuffen, men den kvinde fik mig altså til at åbne op.
En dag besluttede jeg mig for at lade hende hypnotisere mig. Ud over mine sjælelige polemikker var jeg bange for noget så simpelt som at hente heste ind fra folden. En ulykke med en unghest for en del år siden gav mig en skræk i livet. Så meget at det forhindrede mig i at dyrke min interesse.
Tulle inviterede mig ind i hendes rolige og lyse klinik i Allerød. Billederne på væggen og hendes rolige stemme fik mig til at slappe af.
Hun spurgte ind til mine problemstillinger, gav sig god tid og kom med nogle ret sigende svar. Faktisk fik hun pillet alt ud af mig, så der kun var hestene tilbage.
Da jeg endelig lå på den behagelige briks og sank dybere ind i underbevidstheden skal jeg ærligt indrømme at jeg ikke kan huske mere.
Men da jeg vågnede følte jeg en indre ro og glæde. Jeg anede ærligt talt ikke om det hjalp en dyt, da jeg aldrig har troet på hypnose og måske oven i købet været lidt skræmt ved tanken.
En måned senere havde jeg glemt alt om hypnosen og Tulle, men så opstod situationen hvor jeg skulle hente to fuldfede og halvgnavne holstenere ind fra en fold.
Det var først da jeg stod i stalden alene med de to heste, at det gik op for mig.
Jeg havde hentet dem ind alene, det var gået godt og jeg hyggede mig!!!! Angsten havde altså ikke opsøgt mig hverken før, under eller efter hentningen af hestene.
Siden hen er det blevet til flere fold-ture og jeg føler mig tryg ved at lave jordarbejde med dyrene igen. Jeg mærker selvtilliden og ved nøjagtigt hvordan jeg skal reagere når dyrene bliver urolige. Det er præcis den samme følelse som når jeg sidder på dem. Den forældreagtige beroligende tyngde som glider ned igennem sadlen og siger pruuuh uden ordlyd til en ilter hest, kan også sagtens udøves fra bunden.
Det er skønt og ubeskriveligt. For jeg har virkelig savnet selskabet med de store dyr og har manglet dem siden ulykken. Jeg har redet siden barndommen og det har altid været en stor og uundværlig del af mit liv.
Tak Tulle!
Tamara Furrer

