Hvad er hypnose?
Hypnose er en naturlig tilstand af koncentration og indre ro, hvor opmærksomheden vendes indad, og der bliver mulighed for at arbejde med tanker, følelser og mønstre på en anden måde end i almindelig samtale.
Mange forestiller sig, at hypnose betyder, at man sover eller mister kontrollen. Sådan er det ikke.
Under hypnose er du til stede og kan høre, hvad der bliver sagt. Du bliver guidet ind i en behagelig, afslappet tilstand, hvor den almindelige strøm af tanker ofte træder lidt mere i baggrunden.
Du skal ikke præstere noget, og du kan ikke gøre det forkert.
Hypnose er en naturlig tilstand
Hypnose er ikke så fremmed en tilstand, som mange forestiller sig.
Vi kan opleve noget, der minder om den, når vi bliver helt opslugt af en god bog eller film, dagdrømmer eller kører en velkendt strækning og pludselig opdager, at vi næsten ikke har lagt mærke til turen.
Opmærksomheden har ganske enkelt været et andet sted.
Ved hypnose bliver denne evne til at rette opmærksomheden indad brugt bevidst og målrettet.
Det bevidste og det ubevidste sind
Meget af det, vi gør i hverdagen, foregår automatisk.
Når først vi har lært at gå, cykle eller køre bil, behøver vi ikke længere tænke over hver eneste lille bevægelse. Det er blevet en del af vores automatiske mønstre.
Det samme kan ske med tanker, følelser og reaktioner.
Vi kan gennem livet udvikle mønstre, som engang har haft en funktion, men som senere kan komme til at begrænse os. Det kan eksempelvis være frygt, uro, dårlige vaner eller en vedvarende følelse af ikke at være god nok.
Her kan hypnose være en måde at arbejde med de mønstre, der ligger på et mere ubevidst plan.
Hvad er hypnoterapi?
Hypnose er selve tilstanden. Hypnoterapi er den terapeutiske behandling, hvor hypnose bruges som en del af arbejdet med den problemstilling, du kommer med.
En session begynder derfor ikke bare med, at du bliver hypnotiseret.
Vi starter med en grundig samtale om det, du ønsker hjælp til, og hvad du gerne vil have anderledes.
Derefter guider jeg dig ind i hypnose. Du skal ikke selv sørge for at komme i den rigtige tilstand eller tænke over, om du slapper nok af.
Det er min opgave at guide dig.
Du kan derfor tillade dig bare at være med i processen og opleve det, der sker.
Hvorfor arbejde med hypnose?
Vi ved ofte godt med vores bevidste fornuft, hvad vi gerne vil ændre.
Alligevel kan vi opleve, at vi bliver ved med at reagere på den samme måde.
Det er netop noget af det interessante ved hypnose. I stedet for udelukkende at tale om det, du gerne vil ændre, arbejder vi også med de automatiske tanker, følelser og reaktioner, der kan ligge bag.
Målet er ikke at gøre dig til et andet menneske.
Målet er at hjælpe dig med at slippe det, der begrænser dig, og få bedre adgang til de ressourcer, du allerede har.

