En anderledes aften med fortællinger om den spirituelle verden, små øvelser, demonstrationer og plads til spørgsmål.
Er I en gruppe, der er nysgerrige på den spirituelle verden og har lyst til en anderledes aften sammen, kommer jeg gerne ud til jer.
Aftenen er en blanding af fortællinger, oplevelser og små praktiske øvelser, hvor I selv får mulighed for at mærke efter og prøve noget af det, vi taler om.
Det kræver ingen særlige forudsætninger – kun nysgerrighed og lyst til at være med.
Har vi alle en sjette sans?
Mange mennesker har oplevet at vide noget, før det skete. At tænke på en person, lige inden vedkommende ringer. At træde ind i et rum og straks mærke stemningen. Eller ganske enkelt have en stærk fornemmelse af noget uden at kunne forklare hvorfor.
Er det intuition? Tilfældigheder? Eller bruger vi indimellem sanser, vi ikke er særlig bevidste om?
Det er noget af det, vi kan gå på opdagelse i i løbet af aftenen.
Jeg fortæller om mine egne erfaringer med den spirituelle verden og om, hvordan jeg selv oplever clairvoyance, kontakt til afdøde og kommunikation med dyr.
Og selvfølgelig er der god tid til at stille spørgsmål – også dem, man måske ellers ikke lige ved, hvem man skal spørge.
I får selv lov til at prøve
En del af aftenen kan bestå af små øvelser, hvor I får mulighed for at udforske jeres egen intuition og fornemmelse.
Det kan eksempelvis være øvelser med:
- intuition og den sjette sans
- at mærke og aflæse andre mennesker
- clairvoyante øvelser
- energi og fornemmelser
- meditation og indre billeder
- introduktion til telepati med dyr
Indholdet kan variere fra gang til gang og tilpasses den gruppe, jeg besøger.
Det vigtigste er, at det foregår uhøjtideligt og i en tryg atmosfære, hvor der både må være nysgerrighed, overraskelser, spørgsmål og latter.
Fortællinger fra et liv med det spirituelle
Jeg har haft clairvoyante oplevelser, siden jeg var barn, og har arbejdet professionelt med clairvoyance i mere end 20 år.
Gennem årene har jeg oplevet mange ting – nogle alvorlige, andre tankevækkende og nogle temmelig pudsige.
I løbet af aftenen deler jeg nogle af de historier og oplevelser, jeg har samlet med mig gennem mit arbejde.
Det gør aftenen til mere end et foredrag. Vi taler sammen, prøver ting af og ser, hvor aftenen fører os hen.
Hvem er aftenen for?
En aften med det spirituelle kan blandt andet arrangeres for en gruppe venner eller veninder, en forening eller andre, der har lyst til at samle en gruppe til en anderledes oplevelse.
I behøver ikke på forhånd at tro på det spirituelle. Skepsis og nysgerrighed må også gerne være med.
Det eneste, der kræves, er et åbent sind og lysten til at opleve noget lidt anderledes.
Praktisk information
Aftenen tilrettelægges efter gruppen, og derfor aftaler vi indhold og rammer, når du kontakter mig.
Varighed og pris aftales individuelt.
Kontakt mig gerne, hvis du har en idé om en aften, så finder vi sammen ud af, hvordan den kan sammensættes.
Kontakt
Telefon: 27 76 60 60
E-mail: tulle@mentalro.dk

